Æbleplantagen er åben hver dag kl. 08 til 18. Se efter skiltet ved St. Elmuevej 2, 4640 Faxe. Gratis parkering ved plantagen

Kom og pluk økologiske æbler i plantagen på Strandegård - og få den skønne smag og duft af dansk sensommer med hjem.

Selvpluk er baseret på selvbetjening, hvor du kan vælge to størrelser kasser, en lille kasse som kan fyldes med ca. 5 kg æbler og en stor kasse som kan fyldes med ca. 18 kg æbler. Du kan også plukke i egen kasse eller pose.

Priserne er henholdsvis 60,- kr. for en lille kasse og 250,- kr. for en stor kasse. Kasserne finder du i læskuret ved plantagen. Hvis egen kasse medbringes koster æblerne 12,- kr. kg. Der er vægt i læskuret.

Betaling er udelukkende via mobilepay nr. 182047. Nummeret står også på læskuret ved plantagen.

Plantagen ligger ved St. Elmuevej 2, 4640 Faxe, Se efter “æble” skiltet ved vejen. Der er en times gratis parkering ved plantagen.

Ønskes engros køb eller opstår der problemer ved plukning, f.eks mangel på kasser så send gerne en sms på 4034 5601.

Hvilke æbler er modne lige nu?

Vores frugtplantage, anlagt i 2001, består af fem fantastiske danske æblesorter, som alle dyrkes økologisk, Sorterne er; Discovery, Aroma, Ingrid Marie, Holstener Cox og Elshof.

I begyndelsen af september er det tid til at plukke Discovery æblerne. For at gøre det nemt at finde dem, har vi markeret hver række med en "landmålerstok", så du hurtigt kan identificere, hvor rækkerne med Discovery æblerne er. Vær opmærksom på at hver sort findes i tre rækker.

Pærer og kirsebær.

Der findes også rækker med pærer og kirsebær i plantagen. Når kirsebær eller pærer er modne til pluk, skiver vi det her på siden.