Ivan Reedtz-Thott, ejer

Strandegård
St. Elmuevej 2
DK 4640 Faxe
M: 4034 56010
irt@strandegaard.dk

Caroline Axen, Forretningsudvikler

Strandegård
St. Elmuevej 2
DK 4640 Faxe
M: 26 17 92 20
ca@strandegaard.dk

Kontoret er åbent efter aftale man-fredag mellem 9 og 12.

Faktura til Strandegård kan sendes i digital PDF format til faktura@strandegaard.dk

Faktura til Feddet Strand Resort kan sendes i digital PDF format til faktura@feddet.dk

Kasper Kristensen, manager

Feddet 12
DK 4640 Faxe
M: +45 2370 3800
kk@feddet.dk
www.feddet.dk

Christoffer E. Eriksen, Driftsleder
M: 4080 5267
cee@dlm-as.dk

Landbruget på Strandegård drives under en sharefarming aftale med DLM A/S

dlm-as.dk

Skovadministration
Per Ørbæk, skovfoged
Juulsvej 24,
4720 Præstø
M: 25724700
peroerbaek@gmail.com

Brænde- og træsalg
Peter Helletoft, skovløber
Strandegård Skovbrug
Dyrehavevej 1
DK 4640 Faxe
M: 5060 5793
ph@strandegaard.dk

Strandegård, et sted rig på historie og natur, gemmer på fortællinger fra oldtiden til nutiden. Gården, der har fået sit navn fra sin placering ved Østersøen, ligger hvor landsbyen Fiskerhoved engang lå. Området var oprindeligt kronejord og tilhørte Frederik III. I 1731 overgik Strandegård Gods til familien Reedtz-Thott, som stadig ejer ejendommen. Godset omfatter 1300 hektar, inklusive Fedgård.

Fra forsvarsværk til folke- forlystelser: I 1800-tallet spillede Strandegård en rolle i Danmarks forsvar. En kaserne ved hovedbygningen husede soldater, der skulle beskytte indsejlingen til Præstø Fjord. Skansen, et forsvarsværk med kanoner, grøfter og volde, lå på en skrænt med udsigt over Faxe Bugt. Senere blev Batterihuset, en kaserne tættere på stranden, opført til at huse soldater og kanonbåde. I dag kan man opleve resterne af Skansen via Skansestien.

Strandegård Dyrehave, en skov i evig forandring: Dyrehaven er en lysåben løvskov med ege, bøge og asketræer. Kampen mellem lyskrævende træer som eg og ask, og det skyggegivende bøgetræ, er tydelig i skoven, hvor bøgen langsomt overtager. Skovforordningen fra 1805, der forbød husdyrgræsning, har haft en positiv indvirkning på skovens tilstand. Syd for skoven adskiller et stendige, muligvis resterne af et gammelt dige, skoven fra det åbne land. Havets konstante erosion former kysten, og træer og sten skaber et udfordrende terræn. I efterkrigstiden var Dyrehaven et populært udflugtsmål for lokalbefolkningen og dannede ofte rammen om diletantskuespil og sammenkomster .

Spor fra fortiden: Strandegård Dyrehave er rig på fortidsminder. Fra bondestenalderen findes en runddysse, en langdysse og flere forstyrrede høje, der sandsynligvis har været gravsteder for stormænd og deres familier. To høje fra bronzealderen, kendt som Troldhøje, vidner om bronzealderens begravelsesritualer med egekister og randsten. Højene har fungeret som statussymboler i datidens landskab. Sagn fortæller om en søkonge, hans hest og skatte begravet i højene. I 1880'erne blev højene undersøgt uden større fund, dog blev et stykke af et bronzesværd fundet.

En kyst med geologiske fortællinger: De stejle lerskrænter ned mod Østersøen byder på geologiske oplevelser. Ledeblokke fra istiden fortæller om deres oprindelse og dannelse. Eem-leret, et blågråt lag med knuste muslingeskaller, stammer fra den sidste mellemistid for 100.000 år siden. Kysten er et godt sted for kystfiskeri.

Mindet om Jens Munk: I Strandegård Dyrehave findes en varde, der mindes Jens Munks ekspedition i 1619. Ekspeditionen, bestilt af Christian IV, skulle finde Nordvestpassagen, men endte tragisk med kun tre overlevende. Varden, rejst af den canadiske og danske regering, symboliserer forbindelsen mellem Danmark og Canada. Efter en periode med forfald blev varden restaureret i 1999.

Strandegårds tilblivelse: Strandegård opstod efter svenskekrigene (1657-1660), da Frederik III måtte afstå jord i Skåne. Oberst Axel Sehested fik erstatningsjord i Roholte Sogn og ret til at bygge en sædegård. Landsbyen Fiskerhoved blev opslugt af den nye hovedgård, der fik navnet Strandegård. Efter flere ejerskifter blev Strandegård i 1730 købt af Greve Otto Thott.

Feddet - Et Vestjysk Eventyr på Sjælland

Feddet er en bemærkelsesværdig 5 kilometer lang halvø, der ligger som en naturlig barriere mellem Faxe Bugt og Præstø Fjord. Dette særprægede landskab har en fascinerende historie, der strækker sig tilbage til den sidste istid, hvor gletsjere fra Østersøen formede området og skabte lavningen, der i dag er Præstø Fjord.

Halvøens dannelse begyndte i stenalderen ved Strandegård Dyrehave. Her åd bølgerne sig ind i kystskrænten og transporterede sand, grus og sten sydpå med havstrømmen. Disse materialer dannede gradvist en sandbanke, der blev fundamentet for det nuværende Feddet. For omkring 2.000 år siden, i den yngre jernalder, begyndte en sandtange at dukke op af havet, og landskabet tog form gennem bølgernes og vindens konstante arbejde.

I dag fremstår Feddet som et stykke Vestjylland forvildet til Sjælland. Med sin næringsfattige sandjord, vidtstrakte strandenge og store lyngområder står området i skarp kontrast til den frodige sjællandske muld, der ellers kendetegner egnen. Denne unikke karakter blev yderligere forstærket under svenskekrigene i 1658-1660, hvor områdets oprindelige åbne egeskov blev afbrændt. Efter svenskernes hærgen brugte lokale bønder området til græsning, hvilket har sat et varigt præg på landskabet.

Heden, et af Feddets mest karakteristiske træk, udfolder sig som et farverigt tæppe af hedelyng, revling, tyttebær og klokkelyng. I de fugtige lavninger trives arter som klokkelyng og tuekæruld - planter der normalt forbindes med det jyske landskab. Her findes også den sjældne hønsebær, der bidrager til områdets botaniske mangfoldighed.

Strandengene er blevet et internationalt betydningsfuldt område for fuglelivet. Forår og efterår gør store flokke af trækkende ande- og vadefugle holdt her på deres lange rejser. Strandskader, rødben og store præstekraver er almindelige syn langs kysten, mens vinterhalvåret byder på store flokke af gæs, dykænder som hvinand, taffeland og bjergand, sammen med overvintrende knopsvaner. Over det hele hersker havørnen, der har fundet sig godt til rette med den rigelige føde, særligt blishøns, der udgør hovedparten af dens vinterføde.

For at bevare denne enestående natur kræves aktiv naturpleje. Uden græsning fra køer og vilde heste ville de åbne arealer langsomt blive indtaget af birketræer, ørnebregner og sivskov, hvilket ville true de mange sjældne arter, der har fundet deres hjem her.

Feddet invitererbesøgende til at opleve naturen i dens reneste form. Hvad enten man ønsker at vandre i hedelandskabet, observere det rige fugleliv fra tårnet på sydspidsen, eller nyde en af Sydsjællands fineste badestrande, byder Feddet på en autentisk naturoplevelse - en lille bid af Vestjylland midt i det sjællandske landskab.