Velkommen til Strandegård og Feddet

Sjællands største og eneste øko blåbær plantage

Så er den 29’ende øko blåbær sæson i fuld gang på Feddet. Og det er endnu en god sæson. Vores knap 3500 buske bugner med lækre, sprøde, søde og sunde øko blåbær. Sæsonen for blåbær er lang på Feddet – fra uge 30-38. Det skyldes, at vi har plantet mange forskellige sorter blåbær buske i plantagen og de modnes på forskellige tidspunkter. Fælles for dem alle er, at de alle er den amerikanske variant, som er kendt for sit lyse søde sunde frugtkød. Blåbær regnes for at være blandt klodens førende fødevarer, da den er propfyldt med antioxidanter. Man siger, at en kop blåbær om dagen har mange positive effekter på vores krop og velværd. Hvert år åbner Feddet op for pluk-selv i ugerne 30-38, hvor man kan komme ud og plukke og købe blåbærrene 80kr/kg eller en hel spandfuld (ca 4 kg inkl spand) for 250kr. Det er langt under markedsprisen og så får man helt friske danske blåbær med hjem. De kan holde sig friske på køl i 3 uger eller 1 år på frys. Mange besøgende vælger at lave en udflugt ud af den årlige blåbær plukning. Vores skønne sandstrand ligger blot 5 min fra plantagen og skulle man blive tørstig eller sulten, kan man forsørge sig på Feddet Strand Resort, hvor der både sælges is, kaffe, mad og meget mere. Er man til vandre eller cykelture, har naturen på Feddet et ideelt og smukt terræn, som man frit kan benytte.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Andre nyheder