Velkommen til Strandegård og Feddet

Økologisk Høstmarked 2019 på Strandegård og Feddet

Det er os en stor glæde, at vi på Strandegård kan byde jer velkommen i weekenden d. 31 august/1 september, til årets Høstmarked 2019.

Programmet for lørdag + søndag, begge dage kl. 11.00 – 16.00

  • Kom med i ØKO blåbærplantagen. Selvpluk 80 kr/kg eller en spandfuld (4kg) 250 kr.
  • Smagsprøver.
  • Mød vores kærlige får og klap et lam/får.
  • Mød Feddets hyrdinde Kim og hendes border colliers (kl. 12-13)
  • Økoæbler fra Feddets æbleplantage kan købes.
  • Kaffe og blåbærkage bod.
  • Store naturoplevelser på egen hånd, i skoven, langs stranden, ved fjorden.
  • Tag et smut ud til Feddets Fugletårn, her er over 400 fuglearter spottet gennem tiderne.
  • Mulighed for cykeludlejning.
  • Besøg vores islandske heste og højlandskvæg (på egen hånd).

HUSK badetøjet!

På Feddet har vi nogle af Danmarks smukkeste strande Kørselvejledning. Kør til ”Feddet Strand Resort”, Feddet 12, 4640 Faxe. Her vil der være skilte, der vil guide jer til Blåbærplantagen.

Sjællands største økologiske blåbærplantage (3500 buske) finder man midt på halvøen Feddet ved Præstø Fjord. Omgivet af økologisk landbrug, idyllisk landskab med 300 får og 30 højlandskvæg, skov, strand, fjord og hede, er der rigeligt at opleve, en hel dag på Feddet.

Vi glæder os til at fortælle jer, om vores smukke halvø og om alle vores økologiske projekter, vi brænder for!

Tag en snak med de blåbæransvarlige: Susanne og Hans Nielsen og bliv klogere på vores mange forskellige sorter af blåbær.

Vel mødt til en dejlig dag på Feddet.

Økologisk Høstmarked gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med værterne. I 2019 har Fonden for Økologisk Landbrug gjort det muligt, at værter over hele landet kan vise den økologiske produktion frem for danskerne.

Andre nyheder