Velkommen til Strandegård og Feddet

Naturprisen 2022 uddelt til Ivan Reedtz-Thott, Strandegård og Feddet.

15. JuniFondens Naturpris 2022 på 200.000 kr gives til godsejer Ivan Reedtz- Thott, Faxe, for en ambitiøs, målrettet og meget omfattende indsats for at genskabe en stor og dynamisk natur på Præstø Fed.

Strandegård og Feddet har ejer Ivan Reedtz-Thott igangsat en af Danmarks største private helårsgræsningsaktiviteter, der tilgodeser en lang række lysåbne naturtyper, der mange steder i landet er i tilbagegang på grund af tilgroning og opdyrkning.

Trods en væsentlig tilbagegang af insekter fra området, vil den igangsatte naturforvaltning tillige tilgodese en række fåtallige og sjældne plantearter og insekter, samt et stort antal krybdyr og padder.

Hele området er Natura 2000-beskyttet og en væsentlig del tillige beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. De naturforbedrende tiltag understøtter dermed såvel internationale som nationale bestræbelser på at forbedre naturen, og tiltagene vil være beskyttet af lovgivningen fremover.

Naturprojekterne og naturværdierne på ejendommen vil blive formidlet til gæsterne på Feddet Strand Resort som er en højprofileret campingplads med feriehuse og andre faciliteter som ejes og drives af Ivan Reedtz-Thott.

 

Andre nyheder